Den europæiske digitale identitetstegnebog skal gøre det lettere for borgere at dokumentere, hvem de er, og dele udvalgte oplysninger digitalt. Tanken er ikke, at alle data skal udleveres hver gang. Brugeren skal i stedet kunne dele netop den dokumentation, som en konkret situation kræver. Det kan være identitet, alder, kørekort eller en uddannelsesoplysning. Når løsningen tages i brug, bliver det derfor mindst lige så vigtigt at forstå samtykke, sikkerhed og ansvar som selve teknologien.

Fra samlet identitet til udvalgte oplysninger

En digital tegnebog kan samle flere typer godkendte oplysninger ét sted, men den centrale forskel ligger i den måde, de kan bruges på. I stedet for at sende et helt dokument kan brugeren i mange situationer nøjes med at bekræfte en bestemt egenskab. Det kan eksempelvis være, at en person er over en bestemt alder, uden at hele fødselsdatoen eller andre personoplysninger deles.

Den tilgang kan reducere mængden af data, der flyttes mellem tjenester. Samtidig stiller den større krav til tydelige brugerflader og ansvarlig digital adfærd. Det skal være let at se, hvem der anmoder om oplysninger, hvilke data der bliver delt, og hvad brugeren faktisk godkender. En teknisk sikker løsning er ikke nok, hvis mennesker har svært ved at forstå valget på skærmen.

Kendte erfaringer kan gøre overgangen mere forståelig

For danske borgere er digital identifikation allerede en del af kontakten med både offentlige og private tjenester. Den praktiske vejledning om MitID viser blandt andet, hvordan identifikation, godkendelse og sikker brug hænger sammen i en løsning, som mange allerede kender.

Den europæiske tegnebog bliver ikke det samme som MitID, men erfaringerne med tydelig godkendelse er relevante. Brugeren bør kunne genkende det øjeblik, hvor en identitetsoplysning bliver efterspurgt, og forstå konsekvensen af at dele den. Hvis flere tjenester indgår i samme digitale forløb, skal ansvaret heller ikke forsvinde mellem dem. Det bør være synligt, hvilken aktør der beder om oplysningerne, og hvor brugeren kan få hjælp, hvis noget ikke fungerer som forventet.

Fælles regler skal skabe tillid på tværs af lande

Den tekniske udvikling foregår inden for et fælles europæisk regelsæt. I EU-reglerne for den europæiske digitale identitet fremgår det, at medlemslandene skal stille mindst én digital identitetstegnebog til rådighed inden udgangen af 2026. Samtidig er der fastlagt fælles krav til blandt andet sikkerhed, interoperabilitet og beskyttelse af personoplysninger.

Det er vigtigt, fordi en digital identitet kun har reel værdi på tværs af grænser, hvis både borgere og tjenester kan have tillid til den dokumentation, der bliver udvekslet. Fælles standarder skal gøre det muligt, at en oplysning udstedt i ét land kan forstås og kontrolleres i et andet uden at skabe unødvendige nye processer for brugeren.

Tidsplanen betyder ikke, at alle borgere vil opleve præcis den samme løsning fra første dag. De nationale systemer skal udvikles, certificeres og kobles til eksisterende digitale tjenester. Derfor vil den praktiske indførelse afhænge af både tekniske valg og den måde, offentlige og private aktører vælger at integrere tegnebogen på.

Identitetskontrol skal passe til den konkrete tjeneste

Behovet for sikker identifikation findes allerede i en række regulerede digitale miljøer. I Danmark skal udbydere af onlinekasino og væddemål med tilladelse være indrettet til at anvende elektronisk identifikation. På et online casino er det derfor naturligt, at identitetskontrol, kontostatus og bekræftelse af handlinger fremstår som tydeligt adskilte elementer for brugeren.

Det samme princip gælder bredere. En identitetsløsning bør ikke få forskellige handlinger til at flyde sammen, blot fordi de foregår i den samme digitale grænseflade. Brugeren skal fortsat kunne se, hvad der er identifikation, hvad der er samtykke, og hvad der er en konkret handling, som kræver en særskilt godkendelse.

Netop den tydelighed bliver afgørende, når den europæiske tegnebog bevæger sig fra regler og tekniske standarder til daglig brug. Den største gevinst ligger ikke alene i at samle digitale beviser ét sted, men i at gøre delingen mere præcis og forståelig. Hvis den overgang lykkes, kan den nye infrastruktur give borgere bedre kontrol over deres oplysninger uden at gøre digitale forløb mere uoverskuelige.